KS/TAW; Foto-projekt; Velfærdsstaten MIND STATE

Til det sidste store fotoprojekt skulle vi lave en række fotos, alt mellem 2 og flere, der skulle udtrykke noget i forbindelse med vores historieopgave om velfærdsstaten.

I min gruppe(Malene, Ferdinand og Rigi) havde vi om ældrebyrden og hvordan den er tacklet i andre lande eller religioner end Danmark(s). Vi lavede to billeder, med lang lukketid og photoshop;

Vi havde en idé om et billede der viste vægten af ældre "byrden", så vi fandt gamle rekvisitter(fotos, et lommeur og mere) der skulle ligne at veje mere ved nærmere eftersyn. 

Vores andet og sidste billede skulle forestille hvordan de unge, der skal forsørge de ældre med deres skatteindtægt, er i mindretal til overpopulationen af de gamle. Vi fandt døde blomster, garn, fotos, kassetter, bøger og mere til at forme en ring der 'omringer' de unge. En iPhone kan også alt, hvad der i gamle dage skulle mere end ét objekt til; En iPhone kan tage billeder, man kan høre musik, læse bøger og underholde sig. De gamle bliver derfor overflødige i forhold til det.

Projektet føltes som en success. Det var et mere interessant og seriøst arbejde end jeg regnede med, og det var jeg ret glad for.

Introen til TAW

Det allerførste emne vi havde på TAW, var animation. Vi blev introduceret ordenligt til Andreas Husballe og Iben Lindebjerg, som fik os startet på den første slags animation vi kunne lave; Stopmotion.

Siden det er helt i starten af året, har jeg ikke kunnet finde mit materiale fra det korte forløb. Jeg kan dog huske at jeg var i gruppe med Jennie, Randi, Asger, Jonathan Magnus og Thomas, og vi skulle animere simple ting til at starte med, hvilket var

• En bold der hopper
• En frø der hopper
• Et objekt der vælter ind i et andet objekt
• Et valgfrit mini-projekt

Det hjalp mig til at forstå hvordan man animerer noget så det ligner, det har vægt. Plus, jeg lærte om hvordan man skal sørge for at være alt-inkluderende, fx. med frøen og hvordan man skal sørge for at dens ben bøjer og gør når det hopper, osv.

Vores mini-projekt var en meget kort film hvor vi animerede Pacman der undslap sit spil og løb ind i Marios verden, alt sammen lavet i karton i 2D. Det var et godt intro-forløb, og jeg fik en god grund-forståelse i simpel stop-motion-animation.

PLAYOFF; Film-projekt weekenden

Jeg var i gruppe med (fra 2.K) Manja, Mikkel, Camilla, (fra 1.K) Adam, Liv og Olivia. Vi var stillet med nogle få krav for videoen; Den skulle være cirka 3 min., den skulle inkludere en pind, og have af gøre med 'SKIFTER'.

Vi prøvede med idéer omkring udtrykket 'at tage skeen i den anden hånd'. Vi ville gøre det visuelt og udviklede en lille historie om en fyr der tager skridtet til at overkomme en frygt for at gå imod sine forældres meninger.

Det var sjovt at arbejde med 2.k så tidligt på året, og weekenden blev enormt hyggelig og godt organiseret. Plus, jeg elsker at arbejde med mediefags-relaterede ting, som filming og storyboarding.

LINK TIL VIDEOEN

Sidste uge TAW; Iben, selvvalgt tegning og croquis

Det eneste rigtige forskel fra denne croquis og alle de andre gange, var at vi havde en mandlig model for en gangs skyld.

Nogle 30 sek og 2 min;

Og så det store 4 timers studie;

Selvvalgte tegning;(Hvor man måtte tegne hvad som helst)

Jeg var meget glad for det lange studie, fordi vi har kun før haft 1,5 timers studier, og den ekstra tid gjorde en helt speciel, rolig forskel. Det at have en mandlig model var også rart, for at kunne komme til at tegne en anderledes form for anatomi og kurver.

Joanna Mallinn-Davies; Ler og croquis på nye måder

Vi startede ugen med croquis. Dog anderledes, da Joanna fik os til at lave blind-croquis, hvor du skulle kun se på modellen, og stole på din hånd og blyanten.

Øvelse 2; Et fokus på at tegne de mørkeste steder på modellen. Usammenhængige linjer eller fulde kroppe, bare det var de mest nødvendigt mørke punkter på hende.

Øvelse 3; Tegn formen udenom modellen. Joanna satte hende i et staffeli for at skabe flere former, og man skulle så tegne outlinen af hende, og sørge for at se næsten kun på modellen.

(udover det var der lidt 'normal' croquis)

Mere croquis(15 min);

Og så ler-arbejdet;

Tricket var at forsøge det meste af tiden at lade være med at bruge fingrene til at prikke og glatte leret, men kun redskaberne. Så skulle man kun forme den side af modellen man kunne se, og holde sine øjne så meget på hende som muligt.

Alt i alt, var jeg meget tilfreds med forløbet. Joanna var en insisterende lærer, der virkelig fik mig til at tænke over hvordan man ellers kan avancere sin anatomi-lære. Jeg følte at jeg fik nogle teknikker under huden jeg ikke ville have kunnet få på andre måder.