søndag den 17. november 2013

Karin Olesen: Parafrase malerier, og Amalie Olsen: Poetry-slam

I den sidste tid med Karin, lavede vi parafraser/vores egne kopier af malerier. Jeg nåede at lave 6 parafraser.

Èn var John William Waterhouse's "My Sweet Rose".





Resten var forskellige Arne Haugen Sørensen-billeder og én jeg selv fandt på, men malede i hans stil.







Til Amalies del, skulle vi lave en række øvelser der ledte til et færdigt digt. Hun fik os først til at medbringe en lyrisk tekst/digt til dagen, som vi så skulle danse for en anden person(danse tekstens episke side eller følelserne i teksten). Den person der blev danset for, skulle tegne dansen i én tegning, for så at give tegningen videre til en tilfældig person. Den person skulle SÅ skrive et digt baseret på tegningen! Her er mit digt;

stort mellemrum
du er en sky og jeg er blyet
vores liv spolet tilbage er som kulpletter jeg hader det jeg hader dig

én gang til
jeg river tapetet på din arm af
og én gang til vil jeg se din murs farve

der er bobler i luften
når de rører mig går jeg i spasmer og skriger
sluk for maskinen så jeg ikke dør

jeg kendte dig men nu går du igennem mig
du er lava og jeg er rim
vi vil aldrig forenes men jeg syntes du kunne tage og se mig i øjnene

yder intet
dine fødder sparker til alt der gør
jeg henter min økse

hvad kan
regnen søger mod himlen og jeg søger mod dig
mine drømme er knuste bolsjer

for når jeg er alene
er det eneste der giver mening 
mig
og gulvbrædderne
for vi er begge lydløse

har jeg en idé om hvad der skete
spørgsmålstegn på hovedet
vi er den hvide side i bogen

min lever kollapser og hvis jeg forblødte
du sidder i en åndssvag lænestol med din mælk
jeg er lige ved at briste i gråd

ligemeget hvad så snakker jeg til dig
højt tydeligt vredt
og du losser mig i øret

når saltvand fordamper er der kun salt tilbage
olie skilles i vand og livet er rædselsfuldt
for jeg har ikke mere olie tilbage

jeg kaster skygger hvor der ikke er nogen
jeg er her heller ikke
jeg vil ikke

for nu
ligger jeg mig ned

Elisabeth Lomholdt 2013

---

Udover det, skulle vi skrive et hurtigt digt, og så skrive det 'modsatte' af digtet. Her er mit;

en dag ville jeg lægge mig ned i afmagt
fladt
uden at stritte imod
gulvet blev min seng
og jeg var søvnløs
for alt der skete kunne gulvet ikke tage væk
men det kunne lade mig være i fred
jeg gik langsomt ind i en hård overflade
car-crash i slowmotion
så det gjorde mere ondt da det stoppede
og jeg kunne se 
hvor tæt jeg var på brædderne
lad mig være den jeg er
den er jeg er ligger på gulvet og er i ro fordi jeg er den
der hader larm
det må være sådan her det føles at være død

-

to nætter ville jeg ikke stå op med magt
bulet
modvilligt
loftet blev ikke mit stå-sted
og jeg er sovende
for intet der sker kan loftet give
men det kunne ikke holde mig ved selskab
jeg styrtede ind i en blød kugle
helikopter-flyvning i fast-forward
så det var smertefrit da jeg startede
og jeg kunne ikke se
hvor langt væk jeg var fra tæpperne
hold mig fra at være mig selv
den jeg er står på loftet og skriger fordi jeg er ikke den
der elsker stilhed
det må være sådan det føles at leve

---

Karin Olesen: Farveøvelser

Vi skulle lave farvekombinationer ved at lave 3 farver der gik godt sammen og så 3 farver der gik dårligt sammen. Så klippede vi palletterne ud, og delte dem ud, så at man fik 4 farveprøver hver. Vi lavede små collager af dem.


Karin Olesen: Collager

Karin introducerede os til collage-arbejde. Hun havde taget tonsvis af gamle ugeblade, nodeark, aviser, stof, blonder, bøger og skrot med som vi skulle gøre hvad vi ville med.







Karin Olesen: Meditation/Skrift-dans

På vores første dag med gæstlærer Karin Olesen, skulle vi lave en øvelse. Vi var i en idrætshal ovre i VIA hvor vi lagde os på yoga-måtter og slappede af. Efter det, så vi overhead-billeder af forskellige skrifttegn, fx. nordiske runer, sumeriske tegn og hieroglyffer. Man valgte en partner, og så skulle man mime tegnet/lave en model-position af tegnet så den anden kunne gætte det(og tegne det). Da vi kom tilbage, malede vi stillingerne.





Digt-tegninger

Lærer; Iben.

I forløbet med digte, dansk og TAW, var den centrale opgave følgende; Tegn 3 store tegninger, kun geometriske former, kun ved brug af blyant og kul. Tegningerne skulle have af gøre med et af de digte vi havde arbejdet med i dansk, hvilket var en lille række guldalder-digte, alle med temaet kærlighed.

Mit digt var "I en frugthave" af Sophus Claussen.

Motiv #1 skal være afspejlende af digtets handling.
Min tegning er åben for perspektivering, men jeg ser det som et erotisk motiv af en hvilende kvindekrop, som de to elskende går hinanden i møde ovenpå.


Motiv #2 skulle repræsentere digtets opbygning. Jeg valgte at lave en snor med perler, som skulle forestille en "A-B-A-A-B" struktur i rim.


Sidste motiv, #3, skulle enten være en 3D-version af en af de andre tegninger, eller en tegning af digter-jeget. Jeg valgte den sidste mulighed.
Selvom jeg ikke nåede langt med den, skulle den mest af alt sige, at digter-jeget er en person der lever sig ind i nogle andres forhold. Ikke af jalousi, men af kunstnerisk nysgerrighed.

fredag den 15. november 2013

Hvilken ikonisk karakter er jeg?-Quiz

Lærer; Iben.

En opvarmnings-øvelse hvor én skulle mime en kendt person/person fra en film eller bog eller lign. og de andre skulle tegne og gætte det.


Her er Helena som Jack Sparrow(Pirates of the Carribean), Adam of Ferdinand som Dupond og Dupont(Tin Tin) og Constantin som Ezio(Assassin's Creed).


Igen var der Helena, som Elvis Presley, og Einer som Wolverine(X-Men).


Efter opvarmingen, skulle vi lave en sketch af en hvilken som helst af positionerne hvori man kunne føle karakterens humør. Jeg valgte Einer's Wolverine fordi det var en awesome position og den lagde op til nogle rigtig fede skygger.

tirsdag den 5. november 2013

Den store komposition tegning

Lærer; Iben.

Vi startede med at lave vores thumbnails. Jeg skitserede en komposition flere gange for at få følelsen af tegningen først;


Færdig tegning;


Kompositionen skulle helst fremstå ret rolig og afslappet for mig. Objekterne var stort set tilfældige, selvom jeg valgte kluden for at få noget lidt detaljeret og lækkert i billedet. Det jeg gik efter, var at skabe et fokus af skarphed og udblødning, selvom billedkvaliteten her ikke giver mig den fordel at vise det. Jeg ville sørge for at det mest centrerede objekt var i meget skarpe linjer, og noget af det der faldt i siderne og baggrunden blev mere blødt og udtonet.

Komposition øvelser


Lærer; Iben.

Fra dagene med komposition-træning. Træning der havde med tre former at gøre(cylinder, kugle og kasse);



Øvelser med selv-valgt komposition af små ting. Vi skulle lave en opsætning og tegne den i små thumbnails for at finde en komposition vi kunne vise frem til klassen;




Rigtig meget croquis(uge 43-44)


Lærer; Iben.


2 min. skitser. Mest 6B og 8B blyanter og nogle i kul;






















Nogle små-skitser, 30 sek;


45 min. tegning;



Dobbelt 45 min. tegning;