Karin Olesen: Parafrase malerier, og Amalie Olsen: Poetry-slam

I den sidste tid med Karin, lavede vi parafraser/vores egne kopier af malerier. Jeg nåede at lave 6 parafraser.

Èn var John William Waterhouse's "My Sweet Rose".

Resten var forskellige Arne Haugen Sørensen-billeder og én jeg selv fandt på, men malede i hans stil.

Til Amalies del, skulle vi lave en række øvelser der ledte til et færdigt digt. Hun fik os først til at medbringe en lyrisk tekst/digt til dagen, som vi så skulle danse for en anden person(danse tekstens episke side eller følelserne i teksten). Den person der blev danset for, skulle tegne dansen i én tegning, for så at give tegningen videre til en tilfældig person. Den person skulle SÅ skrive et digt baseret på tegningen! Her er mit digt;

stort mellemrum

du er en sky og jeg er blyet

vores liv spolet tilbage er som kulpletter jeg hader det jeg hader dig

én gang til

jeg river tapetet på din arm af

og én gang til vil jeg se din murs farve

der er bobler i luften

når de rører mig går jeg i spasmer og skriger

sluk for maskinen så jeg ikke dør

jeg kendte dig men nu går du igennem mig

du er lava og jeg er rim

vi vil aldrig forenes men jeg syntes du kunne tage og se mig i øjnene

yder intet

dine fødder sparker til alt der gør

jeg henter min økse

hvad kan

regnen søger mod himlen og jeg søger mod dig

mine drømme er knuste bolsjer

for når jeg er alene

er det eneste der giver mening 

mig

og gulvbrædderne

for vi er begge lydløse

har jeg en idé om hvad der skete

spørgsmålstegn på hovedet

vi er den hvide side i bogen

min lever kollapser og hvis jeg forblødte

du sidder i en åndssvag lænestol med din mælk

jeg er lige ved at briste i gråd

ligemeget hvad så snakker jeg til dig

højt tydeligt vredt

og du losser mig i øret

når saltvand fordamper er der kun salt tilbage

olie skilles i vand og livet er rædselsfuldt

for jeg har ikke mere olie tilbage

jeg kaster skygger hvor der ikke er nogen

jeg er her heller ikke

jeg vil ikke

gå

for nu

ligger jeg mig ned

Elisabeth Lomholdt 2013

---

Udover det, skulle vi skrive et hurtigt digt, og så skrive det 'modsatte' af digtet. Her er mit;

en dag ville jeg lægge mig ned i afmagt

fladt

uden at stritte imod

gulvet blev min seng

og jeg var søvnløs

for alt der skete kunne gulvet ikke tage væk

men det kunne lade mig være i fred

jeg gik langsomt ind i en hård overflade

car-crash i slowmotion

så det gjorde mere ondt da det stoppede

og jeg kunne se 

hvor tæt jeg var på brædderne

lad mig være den jeg er

den er jeg er ligger på gulvet og er i ro fordi jeg er den

der hader larm

det må være sådan her det føles at være død

-

to nætter ville jeg ikke stå op med magt

bulet

modvilligt

loftet blev ikke mit stå-sted

og jeg er sovende

for intet der sker kan loftet give

men det kunne ikke holde mig ved selskab

jeg styrtede ind i en blød kugle

helikopter-flyvning i fast-forward

så det var smertefrit da jeg startede

og jeg kunne ikke se

hvor langt væk jeg var fra tæpperne

hold mig fra at være mig selv

den jeg er står på loftet og skriger fordi jeg er ikke den

der elsker stilhed

det må være sådan det føles at leve

---