søndag den 17. november 2013

Karin Olesen: Parafrase malerier, og Amalie Olsen: Poetry-slam

I den sidste tid med Karin, lavede vi parafraser/vores egne kopier af malerier. Jeg nåede at lave 6 parafraser.

Èn var John William Waterhouse's "My Sweet Rose".





Resten var forskellige Arne Haugen Sørensen-billeder og én jeg selv fandt på, men malede i hans stil.







Til Amalies del, skulle vi lave en række øvelser der ledte til et færdigt digt. Hun fik os først til at medbringe en lyrisk tekst/digt til dagen, som vi så skulle danse for en anden person(danse tekstens episke side eller følelserne i teksten). Den person der blev danset for, skulle tegne dansen i én tegning, for så at give tegningen videre til en tilfældig person. Den person skulle SÅ skrive et digt baseret på tegningen! Her er mit digt;

stort mellemrum
du er en sky og jeg er blyet
vores liv spolet tilbage er som kulpletter jeg hader det jeg hader dig

én gang til
jeg river tapetet på din arm af
og én gang til vil jeg se din murs farve

der er bobler i luften
når de rører mig går jeg i spasmer og skriger
sluk for maskinen så jeg ikke dør

jeg kendte dig men nu går du igennem mig
du er lava og jeg er rim
vi vil aldrig forenes men jeg syntes du kunne tage og se mig i øjnene

yder intet
dine fødder sparker til alt der gør
jeg henter min økse

hvad kan
regnen søger mod himlen og jeg søger mod dig
mine drømme er knuste bolsjer

for når jeg er alene
er det eneste der giver mening 
mig
og gulvbrædderne
for vi er begge lydløse

har jeg en idé om hvad der skete
spørgsmålstegn på hovedet
vi er den hvide side i bogen

min lever kollapser og hvis jeg forblødte
du sidder i en åndssvag lænestol med din mælk
jeg er lige ved at briste i gråd

ligemeget hvad så snakker jeg til dig
højt tydeligt vredt
og du losser mig i øret

når saltvand fordamper er der kun salt tilbage
olie skilles i vand og livet er rædselsfuldt
for jeg har ikke mere olie tilbage

jeg kaster skygger hvor der ikke er nogen
jeg er her heller ikke
jeg vil ikke

for nu
ligger jeg mig ned

Elisabeth Lomholdt 2013

---

Udover det, skulle vi skrive et hurtigt digt, og så skrive det 'modsatte' af digtet. Her er mit;

en dag ville jeg lægge mig ned i afmagt
fladt
uden at stritte imod
gulvet blev min seng
og jeg var søvnløs
for alt der skete kunne gulvet ikke tage væk
men det kunne lade mig være i fred
jeg gik langsomt ind i en hård overflade
car-crash i slowmotion
så det gjorde mere ondt da det stoppede
og jeg kunne se 
hvor tæt jeg var på brædderne
lad mig være den jeg er
den er jeg er ligger på gulvet og er i ro fordi jeg er den
der hader larm
det må være sådan her det føles at være død

-

to nætter ville jeg ikke stå op med magt
bulet
modvilligt
loftet blev ikke mit stå-sted
og jeg er sovende
for intet der sker kan loftet give
men det kunne ikke holde mig ved selskab
jeg styrtede ind i en blød kugle
helikopter-flyvning i fast-forward
så det var smertefrit da jeg startede
og jeg kunne ikke se
hvor langt væk jeg var fra tæpperne
hold mig fra at være mig selv
den jeg er står på loftet og skriger fordi jeg er ikke den
der elsker stilhed
det må være sådan det føles at leve

---

Ingen kommentarer:

Send en kommentar