Klassisk Portræt + Frie opgaver + Dansk/Romantikken med Iben

Yes! En masse ting skete her. Vi havde en slags collab med TAW og VGHF going on, hvor vi i dansk havde om romantikken og litteratur derfra og på TAW skulle vi udvikle de tekster kreativt. Det mest fremtrædende digt, "Guldhornene" blev et vigtigt stykke for mig. Hele digtet skal bare op her:

De higer og söger
I gamle Böger,
I oplukte Höie
Med speidende Öie,
Paa Sværd og Skiolde
I muldne Volde,
Paa Runestene
Blandt smuldnede Bene.

Oldtids Bedrifter
Anede trylle;
Men i Mulm de sig hylle,
De gamle Skrifter.
Blikket stirrer,
Sig Tanken forvirrer.
I Taage de famle.
„I gamle gamle
Hensvundne Dage!
Da det straalte i Norden,
Da Himlen var paa Jorden,
Giv et Glimt tilbage!“

Skyen suser,
Natten bruser,
Gravhöien sukker,
Rosen sig lukker.
De övre Regioner
Toner!
De sig möde, de sig möde,
De forklarede Höie,
Kampfarvede, röde,
Med Stierneglands i Öie.

„I som raver i blinde,
Skal finde
Et ældgammelt Minde,
Der skal komme og svinde!
Dets gyldne Sider
Skal Præget bære
Af de ældste Tider.
Af det kan I lære.
Med andagtsfuld Ære
I vor Gave belönne.
Det skiönneste Skiönne,
En Möe
Skal Helligdommen finde!“
Saa synge de og svinde.
Lufttonerne döe!

Hrymfaxe[1] den sorte
Puster og dukker
Og i Havet sig begraver.
Morgenens Porte
Delling oplukker,
Og Skinfaxe[2] traver
I straalende Lue
Paa Himlens Bue.

Og Fuglene synge.
Dugperler bade
Blomsterblade,
Som Vindene gynge.
Og med svævende Fied
En Möe hendandser
Til Marken afsted.
Violer hende krandser.
Hendes Rosenkind brænder,
Hun har Lilliehænder.
Let som en Hind
Med muntert Sind,
Hun svæver og smiler;
Og som hun iler
Og paa Elskov grubler –
Hun snubler!
Og stirrer og skuer
Gyldne Luer,
Og rödmer og bæver
Og zittrende hæver
Med undrende Aand,
Af sorten Muld,
Med sneehvide Haand,
Det röde Guld.

En sagte Torden
Dundrer!
Hele Norden
Undrer!

Og hen de stimle
I store Vrimle,
Og grave og söge
Skatten at foröge.
Men intet Guld!
Deres Haab har bedraget.
De see kun det Muld,
Hvoraf de er taget.

Et Sekel[3] svinder!!

Over Klippetinder
Det atter bruser.
Stormenes Sluser
Bryde med Vælde.
Over Norges Fielde
Til Danmarks Dale
I Skyernes Sale,
De forklarede Gamle
Sig atter samle.

„For de sieldne Faae
Som vor Gave forstaae,
Som ei Jordlænker binde,
Men hvis Siele sig hæve
Til det Eviges Tinde,
Som ane det Höie
I Naturens Öie,
Som tilbedende bæve
For Guddommens Straaler,
I Sole, i Violer,
I det Mindste, i det Störste,
Som brændende törste
Efter Livets Liv,
Som – o store Aand
For de svundne Tider!
See dit Guddomsblik
Paa Helligdommens Sider,
For dem lyder atter vort Bliv!
Naturens Sön,
Ukiendt i Lön,
Men som sine Fædre
Kraftig og stor,
Dyrkende sin Jord,
Ham vil vi hædre,
Han skal atter finde!“
Saa synge de og svinde.

Hrymfaxe den sorte
Puster og dukker,
Og i Havet sig begraver.
Morgenens Porte
Delling[4] oplukker,
Og Skinfaxe traver
I straalende Lue,
Paa Himlens Bue.

Ved lune Skov
Öxnene[5] trække
Den tunge Plov,
Over sorten Dække.

Da standser Ploven,
Og en Gysen farer
Igiennem Skoven.
Fugleskare
Pludselig tier.
Hellig Taushed
Alt indvier.

Da klinger i Muld
Det gamle Guld.

Tvende Glimt fra Oldtidsdage
Funkler i de nye Tider.
Selsomt vendte de tilbage,
Gaadefyldt paa röde Sider.

Mystisk Helligdom omsvæver
Deres gamle Tegn og Mærker.
Guddomsglorien ombæver
Evighedens Underværker.

Hædrer dem, thi Skiebnen skalter!
Snart maaskee de er forsvunden.
Jesu Blod paa Herrens Alter
Fylde dem, som Blod i Lunden.

Men I see kun deres Lue,
Ikke det ærværdigt Höie!
Sætte dem som Pragt tilskue
For et mat nysgierrigt Öie.

Himlen sortner, Storme brage!
Visse Time du er kommen.
Hvad de gav de tog tilbage.
Evig bortsvandt Helligdommen.

Adam Öehlenschlager er en legende.

Men før der skulle arbejdes med det, havde vi lidt øvelser med Iben. Bla. et langtids-portræt, cirka 4 timer;

Før det(igen) var der flere små øvelser med hoved-croquis, for at vi kunne forstå portræt bedre. Nogle var 2 min, andre var 15 min. Selvom jeg ikke altid siger det, eller siger det modsatte, så er jeg glad for croquis og for det meste intens croquis.

De fri opgaver Iben gav os, var 1) et selvportræt,

Et selvportræt skal være reflekterende. Jeg ville gerne bruge et medie jeg havde det godt med, her er det blæk og pen/pensel. Mest af alt, ville jeg lave et portræt der viste hvad jeg kunne og hvem jeg er, med en reference til en af mine allermest elskede kunstnere, Jaime Hernandez. Det var den mest forfriskende øvelse vi lavede, selv med de mange ting vi lavede der var personlige og udfordrende og sjove. Jeg brugte et spejl til at tegne mit ansigt op med, men det meste er stiliseret i Jaime Hernandez' streg.

2) et selvvalgt motiv, som man skulle lave 2 gange; 1 gang i A4 og en gang i A3+(større, meget større).

Jeg husker, at jeg malede dem i akvarel på et tidspunkt hvor de sociale medier jeg besøgte var meget fikserede på den politi-brutalitet der sker i Amerika(og bliver ved med at ske) især mordet på teenageren Mike Brown. 'Ferguson' er langt fra slut, og for de ofre, de sorte mennesker der lever i USA, er det et mareridt der bliver ved og ved med at komme tilbage. Mine billeder er stadig relevante for mig, især med Freddie Gray's død, og de vil desværre nok ikke stoppe med at være relevante før der sker noget med korruption i USA's politi. Med billederne ville jeg udtrykke den forvirring der var omkring Mike Browns død, al den falske info der cirkulerede, den måde sorte børn vokser op med at deres forældre skal fortælle dem, at de ikke må gøre noget der kan gøre politiet opmærksomme på dem. Virkeligheden af Mike Brown der lå på gaden i 4 timer, død og ydmyget. Det var mildest talt et emotionelt projekt, men jeg syntes det var nødvendigt.

Og 3) endnu et frit motiv, hvor man selv måtte vælge størrelse/medie.

Den sidste store tegning før Romantikken, var en akvarel/Molotow/Posca Pen plakat af "Little Ras Ridin' Hood", en kontrast til den kendte børnefigur. Det var en lidt useriøs idé, men jeg ville gerne tegne noget opløftende, noget fuld af farve og dynamik, så det gjorde jeg. Detalje-værket var den sjoveste del, for dem jeg viste den til, tænkte over hvor hun har neglet en ulve-hale fra(blodet på kniven indikerer, det er den store stygge ulv der har lidt) og om hun er en mob-boss(ude i en skov?). Det var en anden stil, og det kan jeg rigtig godt lide.

Indimellem var der normal, helkrops croquis(og nogle hoveder der har sneget sig ind):

Og 1 times studie:

Det, vi skulle med dansk, var at tage en tekst fra romantikken og gøre en tegning ud af indholdet. Jeg valgte 'Guldhornene':

Jeg lavede 2 skitser til hvordan jeg så digtet for mig. Hvad sker der i Guldhornene? For mig, sker der det, at menneskene misbruger den guddommelighed vi blev givet i hornene. Guderne er selvfølgelig vrede, og det skal med. Menneskene er lykkelige over gudernes gaver og bliver kåde, så det skulle med. Det ses i det færdige produkt:

Billedet er en direkte parafrase til J.F.Willumsens "Tizian"(den første Tizian i serien).

All in all, et rigtig godt projekt. Jeg var glad for at kopiere den lidt ældre stil af kendt dansk kunst, selv hvis det ikke var Guldalder, for det var med til at give den rigtige feel til hvad jeg føler digtet handler om.